Specialist inden for stråtage
Leder du efter en dygtig tækkemand i Hornbæk, Dronningmølle eller et andet sted i Nordsjælland? Så er du kommet til det helt rette tækkefirma.
Hos Tækkemanden Horneby sætter vi en ære i at holde de gamle traditioner i hævd. Thomas, der ejer virksomheden, har i mere end 25 år arbejdet som håndværker, og de seneste 17 år har han været selvstændig tækkemand.
Fra vores base i Hornbæk servicerer vi hele Sjælland med alle former for tækning. Vores særlige ekspertise består i arbejde med strå. Vores tækkefirma består af en mester, en tækker samt to lærlinge.
Vores tækkefirma udfører alt inden for tækkearbejde
Vores styrke er vores store erfaring som tækker, og vi løser derfor alle typer af opgaver inden for blandt andet stråtage til konkurrencedygtige priser.
Ved visse arbejder, som for eksempel nybyggeri, er det vigtigt at kunne arbejde godt sammen med andre håndværkere, og her kommer vores erfaring og baggrund os også til gode.
Mange af vores kunder har allerede et stråtag og kontakter os for at få det forbedret eller udskiftet.
De seneste år er der dog kommet mange nye kunder, der ikke i forvejen har et stråtag, men som har et ønske om at forskønne deres ejendom.